Udgivelsesnoter version 2.23.1 Mac
Softwareversion og udgivelsesdato
Niko Home Control programmeringssoftware version 2.23.1 til Mac OS (64 bits). Denne software anvendes til at programmere en ny Niko Home Control II installation eller til tilpasning af en eksisterende 2.x installation.
Udgivelsesdato
Denne opdatering leveres som en automatisk opdatering af programmeringssoftwaren ved opstarten, den kan også hentes fra Nikos hjemmeside.
Systemkrav
Mindst 4 GB RAM anbefales
Kompatibel med Mac OS 11 eller senere versioner
Minimum skærmopløsning: 1366 x 768.
Appen til iPads og iPhones kræver iOS version 14.0 eller nyere. Android-appen kræver version 9.0 eller nyere.
Hvornår har du brug for den?
Niko anbefaler stærkt at opdatere alle Niko Home Control II installationer til denne version for at garantere, at installationen fungerer korrekt. Opdateringen anbefales især, hvis installationen kræver en af følgende funktioner eller fejlrettelser:
Nye funktioner
Sammenlignet med version 2.22.1:
Tilsluttede tjenester:
IFTTT understøttes ikke længere. Google Home anbefales som en alternativ løsning.
Google Home integration er udvidet:
Flere typer enheder kan aktiveres ved stemmestyring og andre automatiseringer (konfiguration udelukkende via Google Home appen).
Op til 15 enheder i din Niko Home Control installation kan vælges til at fungere som en 'Google Home starter' (aktivering i Niko Home Control programmeringssoftwaren påkrævet).
Sonos API er blevet forbedret med sikkerhedsopdateringer, der kræver godkendelse i Niko Home appen eller programmeringssoftwaren.
Kompatibilitet med flere Mennekes EV-opladere: Amtron 4You 500-serien og Amtron 4Business 700 serien.
Programmeringssoftware:
Ved adressering af videodørtelefonen skal der oprettes en adgangskode for at sikre forbindelsen.
Ved tilslutning til controlleren eller den trådløse smart hub skal der trykkes på knappen på enheden for at oprette en sikker forbindelse.
Fejlrettelse
Sammenlignet med version 2.22.1:
Generelt:
Rettet problem vedrørende manglende profiler efter en opdatering
Rettet problem, hvor VDS/SO-596 modulet ikke kunne findes efter en opdatering
Forbedrede logningsmekanismer i Niko Home Control
Forøget generel controllerydelse
Energi:
Elbilsopladning
Nye Easee API-indstillinger
Forbedret forbindelsesrobusthed med Blitz- og Phoenix-opladere
Forbedret kundefeedback, når parametre manglede for Blitz- og Alfen-opladere
Konfigurationsværktøj:
Forbedrede visualiseringer ved konfiguration af en tidszone og placering
Mulighed for at ændre indstillingerne for Digital black kalibrering
Rettet problem, hvor projektfilen kunne mangle ved opsætning af en fjernadgangsforbindelse
Niko Home app:
Rettet problem, hvor mobilappen frøs, når logfiler blev sendt til kundeservice på iOS-enheder
Forbedret generel sikkerhed og begrænsning af sårbarhed
Touch 3:
Forbedret generel sikkerhed og begrænsning af sårbarhed
Hvordan installerer du den?
Hvis du installerer softwaren første gang:
Download softwaren fra Nikos hjemmeside.
Pak den downloadede fil ud, du modtager 4 filer:
README.txt: Denne fil indeholder installationsvejledningen
Dwg-fil:
Installationen af programmet vil starte, så snart du åbner denne fil (følg trinene på skærmen)
Hvis din computer er forbundet med internettet, vil softwaren foreslå, at du henter en nyere version, hvis den er tilgængelig. Vi anbefaler, at du altid anvender den nyeste version, da den vil have de nyeste funktioner og fejlrettelser.
NikoTouch2OS.zip og NikoTouch3OS.zip:
Disse filer kræves for at aktivere hver andengenerations (550-20101) og tredjegenerations (550-20102) touchskærm. Disse touchskærme kan kendes på, at der er en USB-port i bunden af skærmen. Andre touchskærme kan ikke anvendes i en Niko Home Control II installation.
Pak under ingen omstændigheder denne fil ud.
Kopier zip-filen til et tomt FAT32-formatteret USB-stik. Sørg for at bruge "sikker fjernelse af hardware", når du fjerner USB-stikket fra en Windows-pc.
Sæt USB-stikket i USB-porten i bunden af touchskærmen, og følg vejledningen på skærmen. Touchskærmen genkender automatisk den rigtige fil og begynder at opdatere.
Ældre opdateringer bliver automatisk installeret. Der kræves en aktiv internetforbindelse.
Hvis du har installeret en tidligere 2.x software:
Sørg for, at din computer har en aktiv internetforbindelse.
Åbn det installerede programmeringssoftware på din computer. Softwaren angiver, at en ny softwareversion er tilgængelig. Bekræft, at du vil opdatere.
Hvis programmeringssoftwaren angiver, at der er tilgængelige opdateringer til controlleren, skal du opdatere denne.
(Hvis du ikke har modtaget denne meddelelse, betyder det, at din computer endnu ikke har oprettet forbindelse til din controller. Luk softwaren, og forbind din computer med din controller. Åbn programmeringssoftwaren igen. Du vil nu se opdateringen til controlleren, og du kan foretage den).
Softwaren bekræfter, at din installation er opdateret.
Hvis du har en touchskærm 550-20102, vil denne touchskærm også angive, at der er en tilgængelig opdatering. Følg trinene på skærmen til at hente og installere opdateringen. Du har kun brug for en aktiv internetforbindelse (opdateringen kræver ikke længere et USB-stik, som de første opdateringer til Niko Home Control II gjorde). Touchskærmen 550-20101 skal opdateres med USB-stikket som beskrevet i proceduren herover.
Advarsler og kendte problemer
Energifunktioner til installationer på busledningsføring med et målemodul (550-00801, 550-00803):
Sørg for, at din måletransformer er tilsluttet rigtigt, så du får de rigtige data i Niko Home appen. Forbrug og produktion skal have positive værdier. Hvis det ikke er tilfældet, skal du vende produktionsstrømtangen.
Historiske energidata er endnu ikke tilgængelige i Niko Home appen. Disse data vil blive tilføjet i en efterfølgende udgivelse. Datahistorikken er dog ikke tabt, og den vil stadig være synlig i Niko Home Control II appen.
Digital black:
Digital black 230V kan ikke bruges som termostat. Det er kun Digital black 24V i kombination med et varme-/kølemodul eller koblingsmodul (ref. 550-00103 eller 550-00106) programmeret til elvarme, der understøtter denne funktion.
Forskydningen i temperaturkalibreringen skal indstilles i appen eller programmeringssoftwaren for at justere den målte temperatur til den faktiske rumtemperatur.
Digital black kan muligvis ikke kobles til dit Wi-Fi-netværk via Netgear Orbi RBR50-routere.
Nye opdateringer til Ubiquiti Unifi Wi-Fi-adgangspunkter kan blokere Wi-Fi-introduktion af din Digital black. Deaktiver DPI-indstillingerne på Unifi for at integrere din Digital black.Digital black kan nogle gange gå i sort skærm. Fjern blokeringen af din Digital black ved at gennemføre en strømcyklus eller nulstil via nulstillingsstiften i bunden.
Sørg for, at din Digital black er forbundet til internettet og opdateret til den seneste tilgængelige version.
Hvis du bruger trådløse komponenter i en Niko Home Control installation til busledningsføring, kan du bruge ét Easywave interface pr. installation. Vælg USB RF-interface (410-00099) eller Niko Home Control RF interface Easywave (550-00610).
Ufuldstændig oversigt over muligt feedback-LED resultat på smart hubbens Wi-Fi-konfigurationsside.
I enkelte tilfælde kan der opstå en fejlfunktion i den tilsluttede dæmper til Niko Home Control (til traditionel ledningsføring). Tryk på knappen "MIN DÆMP NIVEAU" for at løse dette problem.
Opret en ny programmeringsfil for hver ny installation. Vi anbefaler ikke at genbruge en programmeringsfil, som tidligere er adresseret og overført til en anden tilsvarende installation. Dette kan medføre, at den nye installation ikke fungerer.
Efter hver programmeringsoverførsel til installationen skal du igen logge ind på Niko Home Control appen.
Log ud af alle mobilenheder og touchskærme, før du ændrer din adgangskode.
Aktiver både mobildata og Wi-Fi på din mobile iOS-enhed, og sørg for, at du har tilstrækkeligt strøm på batteriet. Dermed sikrer du, at du ikke mister nogen opkald fra videodørtelefonen. Dette problem kan opstå, hvis batterisparefunktionen er aktiveret.
Det kan tage op til 15 minutter, før alle touchskærme og mobilenheder igen har forbindelse til installationen efter en overførsel, reboot af installationen eller strømafbrydelse (også selvom enheden angiver en anden status). Det er først muligt at garantere, at disse enheder fungerer korrekt, når ventetiden er udløbet.
Overførsel og opdatering kan udføres både med kabelforbindelse og med trådløs forbindelse imellem computeren og installationen. Vi anbefaler dog på det kraftigste at anvende kabelforbindelsen, da den er mere stabil og sikker.
Foretag jævnlige backups af din programmering for ikke at miste data.
Det kan tage op til et minut i adresse-fanen, før en videodørtelefon bliver registreret.
Belysningskredsløb, der er anvendt i programmeringer og betjenes af en bevægelsessensor, kan ikke anvendes i andre programmeringer. Det kan medføre uønskede funktioner.
Energidatahistorikken vil gå tabt, når controlleren eller et energimodul udskiftes, eller når en tom programmeringsfil overføres via programmeringssoftwaren.
Kontakt Nikos kundeservice, hvis du ønsker at udskifte et HVAC-interface i en eksisterende installation.
Fjern alle tildelte Velux- og Reynaers-komponenter fra et modul, hvis du ønsker at ændre deres placering. Tildel dem derefter igen til deres nye placering på modulet.
Efter (om)gruppering af højtalere eller implementering af en højtaler firmwareopdatering, logges du automatisk ud af appen.
Diagnostiksiden viser ingen analoge sensordata.
Diagnostiksiden viser kun status for den første kanal i et modul med flere kanaler.
Trådløs bevægelsessensor Zigbee® tillader ikke følsomhedsindstillinger.
Trådløs bevægelsessensor Zigbee® tillader ikke en værdi for efterløbstid i fraværsdetektering (kun 10 s).
I meget specielle tilfælde kan touchskærmen blive blokeret i tastaturfunktionen. Nulstillingen af strømmen løser problemet.
Vaillant: Når du indstiller varmeprogrammeringsfunktionen til 'manuel', skal du vente mindst et minut, før temperaturen kan indstilles.
Hvis Niko Home appen er opdateret efter din installation af Niko Home Control, vil dine motorstyringer ikke fungere.
Nyttig information
Denne software anvendes til programmering af en Niko Home Control II installation. Softwaren er kompatibel med controlleren, den trådløse smart hub og alle produkter, der er en del af Niko Home Control produktsortimentet, på det tidspunkt de lanceres, medmindre andet er angivet.
For at kunne programmere controlleren med denne software skal den først opdateres. Så snart computeren er forbundet med en Niko Home Control installation, vil programmeringssoftwaren anmode om at opdatere controlleren. Opdater kun Niko Home Control II installationer. Konverteringen af eksisterende Niko Home Control installationer er endelig, og den understøttes endnu ikke af denne udgave. De resterende Niko Home Control moduler vil ikke blive opdateret, før programmeringen er gjort helt færdig og overført til installationen.
Niko Home Control installationer, der er blevet programmeret med Niko Home Control programmeringssoftware version 1.x, skal ikke justeres eller opdateres. 1.x softwaren og apps vil stadig være understøttet, og de vil fortsat være tilgængelige til programmering og vedligeholdelse af eksisterende installationer. Konverteringen af disse installationer understøttes endnu ikke.
Hver installation skal registreres med MAC-adressen og controllerens eller den trådløse smart hubs serienummer (se Registrer din installation). Du får brug for den e-mailadresse og adgangskode, der blev brugt ved registreringen, til at betjene installationen med mobilenheder og til at hente energidata på touchskærmene. Desuden får du brug for en aktiv internetforbindelse til begge applikationer.